Gæstebog

Write a new entry in the Guest Book

 
 
 
 
Fields marked with * are required.
Your E-mail address won't be published.
It's possible that your entry will only be visible in the guestbook after we reviewed it.
We reserve the right to edit, delete, or not publish entries.
47 indlæg.
Kære Mads Granum,
Jeg vil bare så gerne takke for en herlig eftermiddag i Rungsted Kirke i går, hvor du og din kvartet og selvfølgelig Regitze gav os en stor musik oplevelse.
Min mand er hjerneskadet, og måske derfor rammer musik ham lige i hjertet. Han er jo til Leo Mathiessen o.l., jeg mere til Mozart og salmer, men når jazzmusik bliver fremført som I gjorde det, så må selv jeg overgive mig. Endnu en gang mange tak.
Med venlig hilsen

Hanne Hølge
Kære Mads Granum.

Mange, mange tak for en fantastisk aften i jeres musikalske selskab.

Det var alsidigt, utroligt melodiøst og ikke mindst inspirerende og veludført - og så indrømmer jeg gerne, at jeg kneb en lille tåre - eller tyve under Her kommer Jesus dine Små. Introen var på det nærmeste æterisk udført, så det var vanskeligt ikke at blive grebet af stemningen og musikken.

Jeg er meget glad for, at jeg kunne være med til at få jer til vor by, men jeg er ualmindelig flov over, at der ikke var flere tilhørere. Herning gik glip af en musikalsk stjernestund, til trods for, at arrangørerne ellers havde sørget for god foromtale i dagspressen.
Jeg vil bede dig takke dine øvrige musici og den den elegante og velsyngende Regitze for at have beriget min tilværelse.
Klaus Lytzhøft
Hej Mads
Jeg er kæmpe fan.
Super smooth og cool. Lyden var perfekt tilpasset Skelgårdskirkens akustik. Dejlige Regitze blandede sig smukt med trio og sax.
Publikum i Skelgårdskirken var begejstret for de super gode musikere og de fine arrangementer (og ikke mindst det smukke lys-show)
I puster nyt liv i vores salmeskat.

med kærlig hilsen
Bennie Sanden Reebirk
Mads Granum Trio lagde musik til natkirken i Roskilde Domkirke den 8. april. Den sædvanlige gåen-ind og -ud i kirken blev denne aften afløst af en andægtig stemning, hvor folk var helt grebet af musikken. Flere sagde, at dem skulle vi have til domkirken igen på et tidspunkt. Så det gør vi nok!
De ramte domkirkens svære lyd helt perfekt.

Trioen spillede også til salmerne under vores gudstjeneste kl. 22. Her kunne man nemt høre, hvor garvede de er, når det kommer til kirkemusik.

Rasmus H.C. Dreyer, Roskilde Domkirke
Super koncert med eminente musiker hele vejen rundt.

Mads Granum Kvartetten formår at sammensætte jazz og rytmik med nogle af de flotteste salmemelodier fra særligt Norden, men fx også de britiske øer.

Der er både rolige og sprudlende numre sat sammen i en fortrinlig rækkefølge.

Desuden nærværende dialog med publikum. Vi sang endda en ny salme, som Mads Granum har komponeret en melodi til. Karakter: 12!
Simon Høeg Jensen

Modtag Nyhedsbrev