Om

Mit navn er Mads Granum. Jeg er pianist, komponist, producer og organist. 
Som kapelmester og jazzpianist har jeg udgivet fem album med Mads Granum Kvintet. De sidste 12 år har jeg komponeret en lang række salmemelodier, hvoraf flere er blevet udgivet i sang- og salmebøger. Jeg har bl.a. 3 melodier i Højskolesangbogen foruden Den islandske salmebog, 100 salmer, Kirkesangbogen, FDM March og Lejr, Friskolernes Sangbog, m.fl. 
Som freelance musiker har jeg arbejdet i mange sammenhænge. Bl.a. som kapelmester for Thomas Eje, keyboardspiller for Linie 3 samt spillet i en lang række teaterforestilliger og som pianist for en række af de største danske navne.
Siden 2007 har jeg været organist i Lindevang Kirke på Frederiksberg, hvor jeg i 15 år stod i spidsen for det rytmiske kor Vocalicious. 
 

Du Spør Mig Om Håbet

I 2022 vandt Lisbeth Smedegaard Andersen og jeg en sangkonkurrence i anledningen af Folkekirkens Nødhjælp’s 100 års jubilæum. Vindersangen ‘Du spør mig om håbet’ har hurtigt opnået stor popularitet og bred anvendelse, hvilket glæder mig utrolig meget. Den har samtidig givet mig ideen til at skrive flere sange om håb.
 
 

Projekter

Mit seneste projekt er en række sange på dansk og engelsk med forskellige indfaldsvinkler til temaet håb. Efter udgivelsen af ‘Du spør mig om håbet’ og den engelske oversættelse ‘You ask me what hope is’ udgav jeg 1. maj singlen ‘From the Heart’. Det er en stemningsfuld jazz/pop ballade med tekst af Michael Piscopo fra Malta featuring jazzsanger Emilie Schiøtt. – Håb er en mangelvare for mange mennesker i dag. Jeg håber at min musik kan bidrage til at lindre folk, når de har det svært, og samtidig være med til at skabe et lyspunkt som de kan tage med sig videre ud i verden.
 

Rytmisk orgel

Jeg har skabt mig en niche som rytmisk koncertorganist hvor bebop, ragtime, funk og salsa blandes med traditionelle salmer. Koncerterne er blevet afholdt i kirker og til festivaler i Skandinavien, Rusland og New Zealand. 
Hvis du vil vide mere om mig som organist så Klik Her