Kære Mads Granum Kvintet
Mange tak for en dejlig koncert til jer alle fem.
"Alle mine kilder skal være hos dig" spillede I for os. Jeres egne musiske kilder er helt i orden. I spiller jo gudsbenådet. 15 år har I øvet jer sammen. Så kan det jo også blive til noget. I tager os med fra sfærisk skærtorsdags-tilgivelsesmusik over langfredags dødsmørke til påskemorgens forløsning. Lyser på teksterne i gamle salmer med nye harmonier og energier. Det giver plads til atter engang at fortolke teksterne.
Hjemløse tekster bliver kun kendt. hvis en musiker skriver en melodi, som vi synger mange gange. De digte, vi kender bedst i dag, er jo dem, vi synger .En vending som "Vi er børn af Herrens nåde" bliver hørt, fordi musikere som dig: Mads Granum skriver en dejlig melodi og fremfører den sammen med dit dygtige orkester og så hører vi teksten. Så tak for dine vidunderlige jazz-salmer, der lærer os både nye skønne melodier, rytmer, harmonier og de nye digteres ord at kende .
Hylleholt Kirke, Faxe Ladeplads