NYHEDER

I de kommende måneder er der turneer med Linie 3, Thomas Eje Soloshow og den årlige juleturne med Per Nielsen. Sideløbende hermed spiller Mads Granum Kvartet en række koncerter i Jylland og på Sjælland. For dato og steder kig under KONCERTER. Blogbillledet (under NYHEDER) er fra en lydprøve i Rudkøbing Kirke, hvor vi samtidig afprøvede vores nye LED lys.

På familiefronten har vi haft en dejlig efterårsferie med kastaniedyr, vandrutchebaner og gåture ved skov og strand.

Mads

 

Se mere

I september var min kvintet for første gang i Norge for at spille to koncerter. Det var en dejlig oplevelse  at åbne Drammen Sacred Music Festival og spille og bo på det fantastiske Lysebu Hotel. Stor tak til Jazz Danmark for turnestøtte.

Efteråret kommer til at byde på en god blanding af Thomas Eje show, Linie 3, jazzkoncerter, John Høybye og til sidst den årlige juleturne med Per Nielsen.

På hjemmefronten skal der laves æblekager, æblemost og hygges med familien og vores dejlige naboer, Anders, Louise og Severin - som bor hos os et halvt år indtil deres hus bliver færdigt.

 

Mads - 18. sep. 2013

Se mere

Sommeren blev skudt i gang med en stor Vocalicious koncert i Lindevang Kirke, hvor både Irene og Alberte deltog (som du kan se under nyheder), foruden 40 sangere og band.

Jeg er i fuld gang med at opøve Vibrafon til Thomas Eje Show. Den skal både spilles normalt og spejlvendt, så min hjerne slår flik-flak.

Under jazzfestivalen kan jeg høres 7. juli kl. 10.30 i Lindevang Kirke til jazzgudstjeneste med min kvartet.


GOD SOMMER


Mads - 25. juni 2013

 

Se mere

Familien er blevet udvidet med den dejligste lille prinsesse i lørdags 30. marts 2013. Irene fødte på Riget på halvanden time, og var sej fra først til sidst!

2732 gram, 49 cm og meget, meget sød.

Første klavertime var Prinsesse 2-ben som I kan se på billedet under Nyheder.

Se mere

Den lille familie har været 12 dage på ferie i New York, Washington og Boston med mellemlanding og overnatning på Island. Jeg har boet i Boston i 2 år, mens jeg gik på Berklee, og det var en rigtig sjov oplevelse for mig at vise Irene og Elias mit gamle "hood".

Lige nu venter vi på at lillesøster slutter sig til familien. Irene er højgravid og kan føde når som helst. Vi glæder os og er parate!

 

Mads - 26. marts 2013

Se mere

Januar er blevet skudt i gang med prøver på Als sammen med Thomas Eje. Thomas har spurgt mig, om jeg vil være hans kapelmester, hvilket jeg er meget beæret over!

 

Booking: Show.dk tlf. 7020 3648 www.show.dk | www.nkbooking.dk

 

I den kommende tid er der desuden en lang række koncerter med min egen kvartet, Linie 3 turné, samt en indspilning med John Høybye og Radioens Pigekor. Til maj har jeg en uge som kapelmester på Hair på Østre Gasværk.

 

GODT NYTÅR!

Mads - 9. januar 2013

Se mere

Så er årets juleturne med Per Nielsen kommet godt fra start. Det er 6. år i træk, at vi er på landevejene. Denne gang er jeg med på 11 af de 17 koncerter, da jeg sideløbende spiller Linie 3 turne, som først slutter 8. december.  Solisten i år er Julie Berthelsen, som spiller med os i Roskilde Kongrescenter (hvor også mit kor deltager) og på de to Alsion koncerter i Sønderborg.


God jul

Se mere

Så er Linie 3 turnéen på skinner. Vi spiller 57 shows i efteråret. Derefter drager jeg på juleturné med Per Nielsen og Alexandru Radu - med Julie Berthelsen som gæsteoptræder i Roskilde og på Alsion.

Derudover kan jeg fortælle, at jeg næste år skal være kapelmester for Thomas Eje,hvilket er en opgave, som jeg glæder mig utrolig meget til.

Bedste hilsner til jer alle,
Mads.

Se mere

Så har hjemmesiden fået et facelift af min gode ven Thomas Lester. Jeg håber I kan lide det nye layout. I er MEGET velkommen til at sende en hilsen via min spritnye (og tomme) gæstebog.

Jeg glæder mig til en uges påskeferie, hvor Irene og jeg skal have styr på huset og især haven her i vores dejlige gamle gule hus i Valby.

Glædeligt forår til alle!

Se mere

Christmas Time 2010 er skudt i gang i snevejr i det Nordjyske. I den kommende måned står den på 25 koncerter over hele landet.

Derudover er jeg i gang med forberedelserne til P1 højmesse fra Lindevang Kirke 2. juledag, hvor Vocalicious deltager og jeg sidder bag orglet.

Se mere

Så har den lille familie søreme fået købt en dejlig villalejlighed i Valby efter laaaang tids søgning. Tæt på arbejde, i den helt rigtige byggestil (som de skriver i salgsannoncerne) og med plads til det store flygel.

valby

Se mere

I år tegner til at blive et rigtig godt koncertår med ca. 15-20 jazzkoncerter fordelt over hele landet foruden juleturné for 3. år i træk med Per Nielsen. 1. februar blev Between Traditions anmeldt i organisternes blad DOKS (læs uddrag på forsiden). En anmeldelse som jeg har set frem til med spænding, da det jo er alle de potentielle "arbejdsgivere", som sidder og læser med.

Se mere

Vocalicious (det rytmiske kor, som jeg leder med 50 sangere) har netop haft en eminent optræden for en fyldt kirke. Jeg er virkelig stolt af dem!!!! Som gæstesolist havde vi Anna Nygaard fra Færøerne. Vi glæder os til at se hende på X-Factor de kommende måneder. - Er sikker på, at hun når langt!

Vi lavede indsamling til katastrofen i Haiti i Lindevang Kirke og kom næsten op på 20.000.- Se uddrag fra koncerten på www.vocalicious.dk eller direkte på YouTube (Vocalicious Denmark)

Se mere
mads digital download 2

 


MADS GRANUM.  -  OVERBYS ALLE 44  2500 VALBY  -  +45 26822684  - Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.